Disney i Danmark
Disney i Danmark
Copenhagen FutureTV online seminar
I samarbejde med analysefirmaet Wilke
Afholdt tirsdag 15. december 2020 kl. 14.00 til 15.30
14.00 Disney+ og streamingkrigen / Claus Bülow Christensen
14.30 Disney Plus og det danske tv-marked – hvad siger forbrugerne? / Mette Stensbek Christensen, Wilke
15.00 Amerikanske Disney – en mangeårig del af den danske mediekultur / Christian Monggaard
15.25 Afrunding
15.30 Slut på seminar
Claus Bülow Christensen
På det amerikanske tv- og streamingmarked er der her i starten af 2020 dukket flere nye streamingtjenester op, og de konkurrerer på mange måder om de samme kunder. Selvom der er plads til adskillige aktører, regner man med et udskilningsløb i nær fremtid, hvor husstande vil vælge noget fra, for at få adgang til noget nyt.
Under et betegnes denne situation som streaming wars, der for alvor brød ud i USA, da Disney+ åbnede i november 2019. Sider har Warner Media barslet med HBO Max, en sammenlægning af de kendte HBO og masser af indhold fra Warner koncernes arkiver, samt nye ting. Derudover har NBCUniversal lanceret Peacock, der tilbyder mængder af indhold fra Universals arkiver, og tv-serier og shows fra NBC.
Udover dette findes en række andre mindre streamingtjenester, samt Hulu, der i dag kontrolleres af Disney koncernen. Samtidig har vi Apple med deres AppleTV+, både med tilbud og at samle flere streamingtjenester i én (indtil videre kun i USA), og en række højt profilerede nye tv-serier og spillefilm (Apple Originals). Og dertil ikke mindst Amazon med deres Prime Video tjeneste, som Amazon vedvarende skruer op for, senest med den globale lancering af den bredt populære Borat: Subsequent Movie, der er 100% finansieret af Amazon.
Alle disse nye tjenester lægger pres på Netflix, der ellers har været meget enerådende på streamingmarkedet, og de vil alle gå globalt, og også ramme Norden i nær fremtid. I dette indlæg gennemgås de mest markante aktører, deres størrelse og strategier, markedssituation og hvad vi kan forvente af dem i nær fremtid.
Claus Bülow Christensen
Stifter og CEO, TomorrowsNextMedia Consultancy
Claus Bülow Christensen er tilrettelægger af Copenhagen Future TV Conference 2020 og vil være dagens moderator.
Har arbejdet med medier og teknologi siden 1985, bl.a. i ledende stillinger på TV 2, Metronome koncernen, Tele Danmark, Framfab, Dansk Bredbånd, GlobalConnect m.fl.
Stod i 2002 bag Danmarks første internetbaserede tv-distribution og Video On Demand produkt hos elselskabet NVEs nystartede fibernet afdeling, et koncept, der senere blev til firmaet Waoo, og starten på de danske elselskabers udbygning af fibernet.
Har arbejdet siden 2005 som rådgiver og konsulent for film- og tv-branchen, og teleindustrien, med bl.a. forretningsstrategi, seminarer og workshops.
Er som mangeårig analytiker af den digitale udvikling på mediemarkedet en hyppigt citeret ekspert i danske medier, radio og tv.
Foredragsholder og blogskribent om den digitale medieudviking på Ekkofilm – og stifter og tilrettelægger af Copenhagen Future TV Conference, der har været et årligt samlingspunkt for branchen siden 2008.
Mette Stensbek Christensen
Wilke præsenterer en helt frisk brugerundersøgelser, der dels kortlægger det danske tv- og streamingmarked her og nu, dels går i dybden med Disney+.
Hvordan har danskerne taget imod Disney+ – hvordan abonnerer de, hvad har motiveret dem, har de opsagt andre streamingtjenester, hvad ser de, og hvordan opleves Disney+ generelt i husstanden?
Dette og meget andet vil Mette Stensbek Christensen fra Wilke give os et frisk og spændende indblik i.
Mette Stensbek Christensen
Wilke, Commercial Director
Har arbejdet med kundecentreret forretningsudvikling og markedsanalyse siden 2006, bl.a. i Kantar Gallup og Epinion.
Har samarbejdet med en lang række af de største medieudbydere i Danmark på tværs af platforme, heriblandt f.eks. Nuuday, Bonnier, DR og Turner Broadcasting.
Har dyb viden om forbrugerbehov og tendenser fra en lang række brands på tværs af brancher, og dermed bred indsigt i, hvad der skaber gode kundeoplevelser.
Christian Monggaard, forfatter og filmredaktør ved Dagbladet Information
Hvad betyder amerikanske Disney egentlig for dansk filmkultur? Disney har jo været her i mange årtier, og de fleste af os er opvokset med en stor kærlighed til Disney universet, der ovenikøbet altid har talt dansk til os.
Forfatter, filmredaktør og Disney-kenderen Christian Monggaard fortæller om sit syn på, hvad Disney har betydet for vores filmkultur gennem årene, og hvor dybt koncernens univers stikker i mange af os. Disney har både leveret os mange oplevelser, samt inspireret lokale danske filmfolk gennem årene.
Og hvordan har Christian Monggaard selv, som Disney elsker, oplevet at få adgang til store dele af deres arkiver med Disney+? Og hvad mangler der, og hvad tænker han vi skal forvente os i fremtiden af Disney+.
Christian Monggaard
Forfatter og filmredaktør ved Dagbladet Information
Født 1972 i Silkeborg. Filmfan og selvlært filmskribent. Har studeret film- og medievidenskab på Københavns Universitet.
Først redaktionssekretær og siden redaktør på filmtidsskriftet Levende Billeder. Tilknyttet Dagbladet Information i september 1997.
Har skrevet for Blender, Nat & Dag, Euroman, Ekko, FILM, Strip!, Cover Man og produceret radio for DR.
Medforfatter til tre quizbøger. Har bidraget til Morten Piils instruktørleksikon og skrevet bøger om Wikke & Rasmussen, Erik Balling, Ib Tardini og danskere i Hollywood. Udgav I 2018 kritikerrost coffee table-bog om Olsen Banden.
Aktuel med bog om Matador (med Jacob Wendt Jensen) og bog om den amerikanske tegneserietegner Robert Crumb.
Læs mere på www.monggaard.dk