Industriens Hus
FutureTV seminarer og konferencer
Der er indgang fra Rådhuspladsen, H.C. Andersens Boulevard 18 (i midten af bygningen).
Konferencesalen ligger bagerst i den store hall, og der er garderobe ude på venstre hånd, nær salen.
Konferencen starter præcis kl. 9.00 og dit navneskilt vil ligge klar, når du ankommer til receptionen i Industriens Hus – indgang fra Rådhuspladsen.
Kom gerne i god tid, spring eventuelt morgenmaden over derhjemme – vi byder på morgenmad og kaffe fra kl. 8.30.
Du behøver ikke at printe programmet – vi har i år ekstra store navneskilte, hvor programmet er trykt på bagsiden, så du har det lige ved hånden hele dagen. Navneskilte skal nemlig bæres under hele dit ophold i Industriens Hus.
Der er masser af offentlig transport og cykelstier til Industriens Hus, der også har en betalings parkeringskælder – men dog med ganske begrænset plads. Se alt om transport til Industriens Hus og alternative muligheder for parkering hér.
Vel mødt til Copenhagen Future TV Conference 2020!
Med venlig hilsen
Claus Bülow Christensen
Adressen til konferencestedet:
Industriens Hus
H. C. Andersens Blvd. 18
1787 København K.
Vi følger naturligvis altid sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og det er vigtigt for os, at du som deltager i møder, kurser, uddannelser og konferencer i Industriens Hus altid føler dig tryg.
Derfor har vi iværksat en række tiltag for at kunne leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger:
Forsamlingsforbuddet for arrangementer som FutureTV konferencen gælder ved 500, men der skal samtidig tages højde for afstandsreglerne.
Vi har derfor sat et maksimalt antal deltagere i år på 160 (der kan normalt være lidt over 300 i salen i Industriens Hus), og Industriens Hus følger alle anvisninger fra Sundhedsmyndighederne.
Læs om de gældende regler hér.