15.30 – 16.00

Hands-on med ny dansk AI for tv og film

Mads Damsbo

Med en baggrund i film- og medieinstruktion og en stærk passion for ny teknologi og oplevelsesdesign har Mads produceret og instrueret en lang række prisvindende, eksperimenterende projekter, der udforsker grænserne for historiefortælling i nye medier.

I sin nye rolle som Head of Lab hos Bacon har han igangsat en række dybdegående forskningsprojekter, der undersøger nye teknologier og produktionsmetoder til spillefilm og dokumentarfilm i udvikling.

Hans lab gennemfører også offentligt orienterede eksperimenter – projekter, der ikke blot er skabt for at demonstrere teknologiske muligheder, men for at undersøge deres konsekvenser: kulturelt, følelsesmæssigt, etisk og praktisk.

I sit oplæg vil han præsentere og analysere laboratoriets allerførste eksperiment af denne type: en provokerende musikvideo skabt næsten udelukkende ved hjælp af AI.

Et stærkt visuelt indlæg, der afrunder årets Copenhagen Future TV Conference med et realistisk blik ind i den fremtid, der vil forandre tv- og streaming i de kommende AI dominerede år.