Ingen akut krisestemning hos Prime Video i Norden
Mange streamere er optaget af at nedbringe antallet af ekstremt dyre serier og film og trimme udgifter til ansatte, men hos Prime Video i Norden er tonen noget mildere.
Prime Video kan primært takke Amazons internationale volume – blot til eksempel ’Lord of the Rings; the rings of power’ – for sin tilstedeværelse I Norden. Men vejen til et bedre vejgreb i de nordiske husstande ligger som altid i at levere lokale produktioner med resonans i den lokale kultur.
Det hører med til historien, at Prime Video Nordic, der har base i Stockholm, kun er fire personer på kontoret, der varetager indkøb og bestilling af programmer til de fire lande. De fire personer lytter til alle relevante pitches i alle genrer.
Én af de fire er Head of Originals, Karin Lindström.
“Prime Video Nordic er fleksible, når det handler om udbuddet og budget, også når det gælder forholdet mellem scripted og unscripted, herunder reality,” sagde Karin Lindström, Prime Video Nordic, for nylig på ’Copenhagen TV Festival’, der var arrangeret af Producentforeningen.
“Vi køber ikke børneprogrammer, men ellers er vi nærmest åbne for alt. Vi vil undgå at begrænse os, når det f.eks. gælder genrer og antal episoder. Men vi opfordrer producenter, der pitcher en idé, til at være så konkrete som muligt. Hvorledes mener de, at deres projekt vil kunne nå det tiltænkte publikum i henholdsvis Danmark, Sverige, osv. Vi opfordrer dem til at være klare i spyttet om deres ambitioner” sagde hun og uddybede:
“Set fra vores siden af bordet er målet at spotte muligheder, når de melder sig, og finde et nøje udvalgt miks af titler, der har potentiale til et brag af en lancering.”
Prime Video har aktuelt otte scripted Nordiske titler i udvikling og tre af dem er greenlited.
“Det er projekter i flere genrer og henvendt forskelligt publikum,” sagde Lindström.
Nok er Prime et stort amerikansk selskab, men man er klar til at samarbejde med alle, også små uafhængige kreatører, lød det.
”Hvis en Youtuber banker på døren med en idé, kigger vi på det” sagde Karin Lindström og luftede også et helt andet nyt produktionsforbehold, nemlig at producenter, der pitcher ideer, skal tage højde for, at en del Prime Video content ses på meget små skærme, hvilket betyder noget for produktionen.
Prime Video er til at tale med, hævder Lindström videre. Streameren nøjes gerne med nordiske rettigheder på et projekt, og når det gælder unscripted, satser Prime Video altid kun nordiske rettigheder.
“Sagen er, at reality shows doesn’t travel that well,” sagde hun.
Prime Video havde længe ved festlige lejligheder talt om lokal produktion, men i efteråret 2022 blev det mere konkret. Man annoncerede ambitioner om at søsætte 18 orginals i Norden mellem november og januar 2023. Derudover har eller vil Prime Video lancere 13 nordiske titler i perioden maj til december 2023, oplyser PR-kontakt til Future TV Insight.
Flere af de 18 orignals holder typisk en let humoritisk tone, for eksempel den svenske ’LoL’ serie, der snart får en dansk udgave. Desuden klarede ’Nicklas Pranker’ sig tilsyneladende pænt i det tiltænkte marked, Danmark, for den får en 2, sæson.
Skriv en kommentar
Lyst til at kommentere?Skriv gerne!